3 nemme og sunde hverdagsretter

For mange mennesker kan det være svært at finde tid til at handle ind og tilberede sund mad i hverdagen. Ofte er hverdagen i forvejen stresset med arbejde, skole, børn, familie, venner, sport og diverse hobbyer. Og det kan derfor ofte ske, at aftensmaden bliver nedprioriteret, fordi man ikke har tid eller energi til at svinge gryderne i køkkenet for at tilberede sunde retter.

Det behøver dog ikke at være hverken tidskrævende, dyrt eller svært at tilberede sunde hverdagsretter til sig selv og sin familie. Her følger 3 gode forslag til sunde og nemme hverdagsretter, som ikke kræver store kulinariske talenter eller et hav af ingredienser.

Risotto

Risotto er en risret der stammer fra Italien. Ved tilberedning får risende en grødet konsistens, så retten er perfekt til både børn og voksne. Modsat hvad mange tror, er risotto hverken tidskrævende eller svært at tilberede, og det er en ret, der kræver få ingredienser. Man kan også variere retten alt efter, hvad man har i køleskabet. På den måde kan man lave risotto med for eksempel svampe, ost og spinat, asparges, rejer eller tomat og mozzarella. Kun fantasien sætter grænser, hvilket gør retten så alsidig.

Alt man skal bruge for at lave risotto, er risotto ris, bouillon, løg, smør, olivenolie og eventuelt en smule hvidvin. Vinen kan dog udelades, hvis man ikke lige har det ved hånden, eller ikke vil bruge alkohol i madlavningen.

Suppe

Suppe er endnu en sund og velsmagende ret, der ikke kræver en hel masse tid i køkkenet. Der findes utroligt mange varianter af supper, som man med fordel kan prøve sig frem med for at finde sin egen favorit. Laver man suppe fra bunden med friske ingredienser, er det også en sund ret.

Nogle af de mange populære varianter af suppe er tomatsuppe, kartoffel og porresuppe, sød kartoffelsuppe med gulerod og creme fraiche, svampesuppe, butternut squash suppe, aspargessuppe, og minestronesuppe. Man kan også sagtens eksperimentere og selv sammensætte ingredienser.

Ingredienserne varierer selvfølgelig, alt efter hvilken slags suppe man vælger at lave. Som udgangspunkt skal man regne med at skulle bruge løg, hvidløg, bouillon, salt og peber. Suppe kan med fordel serveres med flutes som tilbehør.

Lasagne

Lasagne er en klassiker og en sikker vinder i mange hjem. Det tager ikke specielt lang tid at lave lasagne, og har man ikke tid til madlavning i hverdagen, kan man med fordel lave lasagnen i weekenden og fryse den ned i portioner, som man senere blot skal varme i ovnen.

Desuden kan man ligesom i de andre retter varierer de ingredienser, man bruger i lasagnen. Der findes flere forskellige opskrifter på lasagne så som svampelasagne, spinatlasagne og lasagne med grillede grøntsager. Man kan også prøve sig frem med forskellige typer kød så som bacon eller kylling, eller endda fisk.

Det kan være en god ide, at prøve at variere hvilken lasagne, man laver fra gang til gang, så man får brugt hvad man lige har i køleskabet. Udover fyldet skal man selvfølgelig bruge lasagneplader samt løg, hvidløg, eventuelt mornaysauce eller en anden sovs der passer til fyldet, og eventuelt ost til topping.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *