Bare fordi caféer og restauranter holder lukket lige nu, skal det ikke holde dig fra at nyde den perfekte kop kaffe. Hvad med at gøre lidt ekstra ud af den opkvikkende morgenstarter? Her er en lille guide til, hvordan du pifter din kedelige morgenkaffe lidt op i hverdagen ved blot at have styr på dine kaffebønner
Bønnerne skal være friske
Det er ikke lige meget, hvilke kaffebønner du vælger at bruge til din kaffe, for din kaffe er kun så god som bønnerne er. Bønner skal derfor vælges med omhu, og vil du med fordel have en kaffe med en masse smag, skal du gå efter hele bønner, da disse holder bedre på kaffesmagen. Derudover skal du sikre dig, at bønnerne er friske. Tjek datoen på pakken, inden du køber bønnerne med hjem. Ingen gider at drikke kaffe lavet på for gamle bønner uden smag. Sørg også for at kaffebønnerne opbevares i en emballage, som holder på smagen og luk altid emballagen lige efter brug, så den holder så godt som muligt på denne smag. Emballagen skal være lufttæt og opbevar aldrig kaffen i et køleskab. Det er bedst at opbevare den mørkt og tørt, så kaffen ikke bliver fugtig af kondensvand og dermed forringes over tid.
Kværn kaffebønnerne lige inden
Få fat i en god kaffekværn. Kaffebønner mister hurtigt smag efter de er blevet kværnet, så hvis du vil sikre din kaffe tip top kvalitet, skal du kværne bønnerne lige inden du brygget din kop. Din kaffe vil blive en del mere smagfuld, så gør dette til en fast del af din morgenrutine og kværn bønnerne inden du brygger. Det kan sagtens betale sig, og dit fremtidige og søvnige jeg vil helt sikkert takke dig.
Prøv dig frem
Alle personer har hver sin smag, ligesom alle bønner har hver sin smag. Det er derfor ikke nemt at vide præcis hvilken slags bønne, som du skal vælge, og du må altså af den grund prøve dig lidt frem. Der findes et hav af forskellige sorter, og de kan alle noget forskelligt. Der findes sorte bønner, grønne bønner, koffeinfrie bønner og bønners oprindelse og måden, hvorpå de er blevet dyrket, er også med til at give dem en helt speciel smag. Selve ristningen af bønnerne spiller også en stor rolle. Bønner kan være mørkristede, mellemristede eller lysristede. De mørkristede har en dyb, karamelagtig smag. De mellemristede har lidt af denne karamelsmag men beholder også noget af syren, hvormed de lysristede er meget syrlige i deres smag.