Gør køkkenet til et hyggeligt sted

Køkkenet er, i hvert fald i helt praktisk forstand, hjemmets hjerte. For det første ligger det ofte ganske centralt, men derudover kunne I næppe leve der uden. Alligevel glemmer mange køkkenet i deres forsøg på at indrette boligen smukt. Det er ærgerligt, for bliver køkkenet indrettet hyggeligt, er det så meget desto større incitament for at opholde sig der og bruge tid på god, hjemmelavet mad.

Plads til flere

Hvordan man indretter køkkenet hyggeligt er dog straks en anden sag, og det handler nok også meget om, hvilken stil man går efter. Det er selvfølgelig muligt at renovere køkkenet fuldstændigt ved at udskifte skabe og borde, eller bare ved at skifte klinker. Der findes dog også mange langt mindre omstændige indgreb, der kan gøre dit køkken til et langt hyggeligere sted. Det kan være noget så simpelt som en smule ekstra bordplads.

Her tænkes ikke nødvendigvis på mere køkkenbord, så du nu kan hakke hvidløg med brede albuer. I stedet tænkes der mere på bordplads, der kunne tillade flere mennesker at opholde sig i køkkenet ad gangen, så børnene for eksempel kan sidde og lave lektier, mens du laver aftensmad.

Fokusér på væggene

Derudover kan du også ændre meget ved at gøre noget ved væggene i køkkenet. Nogle vælger ligefrem at bryde en af dem ned, eller i hvert fald gøre det til en halvmur, for på den måde at gøre den til et samtalekøkken. Det er dog også en del af den slags indgreb, der tager tid og håndværkertimer. Straks nemmere er det bare at male væggene. Du kan male alle køkkenets vægge i en frisk farve eller sågar besætte dem med klinker i et smukt mønster. Du kan dog også bare male en enkelt væg og dermed lave en kontrast væg. På den måde kan du helt sikkert skabe noget dynamik i et rum som køkkenet, der ellers godt kan være en smule kedeligt.

Sidst men ikke mindst kan du også pynte køkkenets vægge med såkaldte wallstickers. Wallstickers er store klistermærker lavet til at sidde og holde på vægge. Det vil sige, at der allerede nu findes massevis af wallstickers lavet specifikt til køkkenet. Ofte indeholder de en sjov eller sigende sætning om køkkenet, men der findes også wallstickers, der bare er pæne. Det kunne for eksempel være et par blomster. Med en wallsticker har du altså mulighed for at gøre køkkenet indbydende og sigende for jer, der bor der. Det bør man altid stræbe efter i boligindretning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *