Flere og flere danskere vælger en bisættelse frem for en mere klassisk begravelse i en kirke. Dette kan skyldes flere faktorer. Det kan eksempelvis være af religiøse årsager, såsom at man er ateist og derfor ikke vil have en begravelse, der har et religiøst islæt. For andre kan det også være, at man har en tro, der ikke passer ind i de etablerede institutionelle religioner. Her har man heldigvis et andet valg, som en bisættelse kan være.
Bisættelse giver en anden stemning
Der er mange forskelle på en begravelse i en kirke og en bisættelse. Et af dem er, at i kirken så vil det være præsten som styrer situationen. Det er der mange, som ser som en stor fordel, da man bedre kan læne sig tilbage i sin egen sorg, så længe præsten har værtsrollen. Det er præsten som holder talen, holder styr på rækkefølgen og sætter de forskellige processer i gang. På denne måde har man mindre pres på sig selv som familie, hvilket kan være en stor lettelse, så længe man er i en sorgproces.
Ved en bisættelse er det derimod familien, som skal stå for det hele. Det er her familien, som skal holde talerne, og det er ligeledes de nærmeste, som skal holde styr på rækkefølgen. Værtsrollen er dermed hos de nærmeste i stedet for hos en præst, som har en større distance. Fordelen ved dette er, at bisættelsen kan føles mere personlig. Netop distancen hos en præst kan give et mere upersonligt præg. Dette kan være trygt for nogle, men fremmedgørende for andre. Alt efter hvad man vælger – begravelse eller bisættelse – får man dermed radikalt forskellige situationer ud af det.
Få hjælp til det praktiske
Det kan føles ret overvældende at skulle arrangere det hele, men heldigvis får man stor hjælp af bedemanden til mange af de praktiske opgaver. Dette gælder eksempelvis også hjælp til lægning af blomster, og til alt hvad der angår kisten. Dette er et vigtigt element, da det giver familien og de nærmeste en tid og plads til at fokusere på taler og de symbolske handlinger.
Selvom man står for meget til en bisættelse, er det dermed ikke alt man står for. Det, som en bedemand hjælper med, giver ligeledes en høj grad af tryghed. Ved valg af den rette bedemand, er man forsikret om, at tingene vil gå gnidningsfrit, så snart begivenheden finder sted. Dette giver stor tryghed for de nærmeste, og er grobund for det bedste minde.