3 tips til at holde orden i dit køkken

Køkkenet kan være et af de sværeste rum at holde orden i, fordi det er i brug hele tiden. Samtidig er køkkenet også samlested for hele familien, så der er mange mennesker, der skal kunne finde ud af at sætte tingene tilbage på plads igen. Det kan især være svært for børn at se logikken i, at havregrynene ikke bare skal stå fremme på køkkenbordet eller, at de skarpe knive skal i knivblokken og ikke i skuffen. Vi giver dig derfor tre tips til, hvordan du kan holde orden i dit køkken ved hjælp af bedre organisering og udnyttelse af plads.07

Organisér dine skuffer

Det er langt nemmere at undgå rod i køkkenet, hvis hvert enkelt køkkenredskab har sin egen plads. Derfor handler det mest af alt om at få skabt en logisk organisering af alle dine redskaber, varer og service, således tingene ikke bare bliver kastet tilfældigt ned i skufferne. For at få orden i dine skuffer, kan du eventuelt undersøge en række forskellige skuffe- og bestikindsatser hos Kitchn, som har et stort udvalg af skuffetilbehør i god kvalitet. Du kan eksempelvis starte med at anskaffe dig en krydderiindsats til skuffen, således dine krydderier ikke ligger hulter til bulter rundt omkring i skuffer i et utal åbne krydderiposer. Det er løsninger som denne, der kan bidrage til et mere overskueligt udtryk i køkkenet og samtidig gøre det nemmere for dig at danne et hurtigt overblik over dine varer og redskaber.

Udnyt pladsen

Det giver måske sig selv, men du kan holde en god orden i dit køkken, hvis du begynder at tænke i alternative opbevaringsmuligheder på de steder, hvor du ikke får udnyttet pladsen optimalt på nuværende tidspunkt. Der er eksempelvis ofte meget plads, der går til spilde oven på køkkenskabene, fordi det er svært at nå derop, og det kan også hurtigt blive rodet at se på, hvis der står en masse løse objekter oven på skabene. Derfor er det en god idé at finde nogle enkle og fine kasser eller kurve i flet, hvor du kan opbevare køkkenting, du ikke bruger så tit. Ved at placere dem ovenpå køkkenskabene får du udnyttet den ekstra plads, som normalvis bare ville stå tom.

Brug væggene i stedet for gulvet

For at skabe mere luft og plads på de få kvadratmeter, et køkken ofte består af, kan det også være en smart løsning at flytte møbler og opbevaring væk fra gulvet. Du kan eksempelvis installere små kroge op på væggene eller på indersiden af skabsdørene, hvor du kan hænge krus, grydeskeer eller indkøbsnet op, så de ikke fylder rundt omkring i køkkenet. Krogene er med til at spare dig for meget plads samtidig med, at du holder god orden i dine redskaber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *