Hold liv i sommerminderne med den lækre lemonadedrink “American Beauty”

Det er svært at komme udenom, at den danske sommer er fortid. Alle de mange gode oplevelser, man har haft kan man dog leve længe på, og humøret bliver da ikke dårligere af disse minder.

Selvom det er blevet koldere og dagene kortere, behøver det hele ikke at gå op i kartofler, brun sovs og varm kakao. Man kan nemlig sagtens byde nogle sommer-”vibes” velkommen med en frisk sommerdrink. Her kan man hurtigt blive bragt mentalt tilbage til sommervarme, brun hud og lyse aftener.

En drink, der emmer af sommer, er for eksempel den lækre lemonadedrink “American Beauty”. En drink med en skøn kombination af ingredienser, og som passer perfekt til både fest eller inden aftensmaden.

Lemonade er, som navnet afslører, oprindeligt lavet på citroner. I dag er der dog kommet mange kombinationer af citron og andre frugter og bær, så der er mulighed for at lave et hav af forskellige drinks.

Der er for nyligt for eksempel kommet en lemonade med rose og hindbær. Selvom Fever-tree primært er kendt for tonic, er det faktisk dem, der har lanceret denne luksus-lemonade. Dens specifikke navn er “Rose & Raspberry Lemonade”, og er lavet på sydfranske og tyrkiske roser, sicilianske citroner og hindbær fra Skotland. 

Der er altså tale om ingredienser af højeste kvalitet, hvilket tydeligt skinner igennem i smagen, og er en perfekt ledsager til forskellige typer alkohol – for eksempel gin.

Her kan det være, du tænker: “jamen en drink med gin skal da indeholde brus!”. Her er Fever-tree kommet dig i forkøbet, for denne pink lemonade ER faktisk med brus – halleluja!

Den er naturligvis perfekt til en sommeraften, men ligeledes på en kold vinteraften, hvor man vil mindes om den forgangne sommers gode oplevelser.

Fever-trees Rose & Raspberry Lemonade er uden alkohol, så man kan sagtens også bruge den i alkoholfri drinks eller nyde den som en sofistikeret sodavand. Dette er ideelt, hvis man har en bil, der gerne skal køres hjem senere på aftenen, eller hvis man bare foretrækker ikke at drikke alkohol.

Forneden finder du en opskrift på en læskende lyserød lemonadedrink, og om du tilføjer alkohol eller ej, er op til dig – uanset hvad er der med garanti dømt sommer-vibes!

 

“American Beauty”-drink med Fever Tree Rose & Raspberry Lemonade og gin

Fever-tree har med deres Rose & Raspberry Lemonade tænkt ud af boksen. Gennem en unik kombination af kildevand, friske, florale- og sødlige roser fra Middelhavsområdet (Tyrkiet og Frankrig), skotske hindbær, samt aromatiske citroner fra Sicilien, er de nået frem til et forfriskende resultat. En perfekt balance mellem sødme og syrlighed og aroma.

Men nu til det, det hele handler om: vores bud på en drink med pink lemonade, der med garanti holder liv i sommerminderne.

 

Opskrift på 6 x “American Beauty” med Fever Tree Rose & Raspberry Lemonade og gin:

 

Ingredienser (til 6 drinks):

5 æggehvider

25 cl Beefeater 24 (infuseret med te)

12 cl fløde

16 cl Sukkersirup

7 cl citronjuice

7 cl limejuice

8 cl Akaciehonningsirup

8 skvæt appelsinblomst bitter

Fever-Tree Rose & Raspberry Lemonade 

Isterninger 

Rosenblade

 

Fremgangsmåde:

Hæld gin, fløde og æggehvider op i en sifonflaske. Tilføj derefter juice fra citron og lime, sukker- og akaciehonningsirup, samt appelsinblomst bitter. Indsæt to patroner i sifonen og ryst den rigeligt. Sæt sifonen på køl indtil drinken skal serveres. Sprøjt indholdet fra sifon’en ned i et glas og tilsæt Fever-Tree Rose & Raspberry Lemonade. Til sidst tilsættes isterninger til drinken og der pyntes med rosenblade.

 

Fever-Trees historie

Fever-Tree blev grundlagt af to venner, Tim Warrillow og Charles Rolls, i 2003. Det gik op for Tim og Charles, der begge arbejdede i forskellige dele af drikkevarebranchen, at mange drinks primært består af mixere. For eksempel består en G&T af 3/4 tonic. 

De var derfor af den opfattelse, at tonic’en så burde være af højeste kvalitet. På dette tidspunkt var forbrugere begyndt at gå mere og mere op i kvalitetsmad og -drikke, men Tim og Charles mente ikke at kvaliteten af mixere var fulgt med denne øgede efterspørgsel. 

Det var dette, der var grundlaget og startskuddet for Fever-Tree, der har som altoverskyggende mål at skabe drinksmixere med en unik kombination af ingredienser i højeste kvalitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *